Fractions
Art Nova Galleri fejrer sensommeren med den livsbekræftende udstilling Fractions.
Glade farver, kysseklare kvinder og fornøjede ben.
Pia Noach tryller Fractions fra den gode hverdag..I Pia´s verden leges, tales og hoppes der. Klare enkle farver uden nuancer som Krøjer, når han leger med form og farve eller Matisse, når han skabte sine guache-papirklip. Forenklede figurer, hvor alt det uvæsentlige er skåret bort. Pia Noach har akryl på paletten i en enkel stram sammensætning, men det ligner plakatfarve også når udsnittene bliver til blidt, vuggende både og smukke tulipaner i mønster.
Den unge Kasper F. Nielsen formår med sine sprayflasker at skabe Fractions af gudeskønne kvinder med divalæber og perletænder, bag hvilke alverdens hemmeligheder gemmer sig. Pop-art lever på en ny forfriskende måde med halvmasker og selvportrætter i pangfarver, hvor det kan være svært bare at vælge et, når de nu med Warhol som forbillede fremstår i forskellige udgaver.
Betagelsen af jazzens store navne er blevet samplet, så de står mørke mod den blå og sølvglinsende baggrund. Kasper leger også med form og 3-dimensionelle udtryk, når han maler figurer og bogstaver. Udsmykningen præger også Galleri Art Nova`s facade, hvor den kun 21-årige kunstner har leget med signatur og kaffebønner.
Begge kunstnere er hjemmehørende i Helsingør.
Der er fernisering lørdag 15. august kl. 14-17, hvor der også kan være lejlighed til at smage galleriets nye kaffe fra det nye italienske vidunder og møde de talentfulde kunstnere.
http://www.artnova.dk
"Hvid Lilje", 73x 92cm, uindrammet
Kr. 6000